Wikke & Rasmussen

 
W&Rcollage.jpg

WIKKE & RASMUSSEN har gennem de seneste 29 år skrevet, instrueret, produceret og spillet med i en lang række  tv-serier, spillefilm og radiotegneserier. Gennem årerne er det blevet til rigtig mange sange og minderige figurer. De er nu aktuelle med filmen “Gooseboys”.


Fra radiotegneserien, Tv-serier og film: “Pas på varerne, Arne!”, “Robin Hat”, “Brdr. Bisp i den Voldsomme Volvo”, “Klap-I-Olsen”, “Flyvende Farmor” “Hannibal & Jerry”, “Der var engang en dreng som fik en lillesøster med vinger” og mange flere.

Senest har de skrevet og instrueret Danmarks Radios Julekalender 2012: “Julestjerner” i 25 afsnit, der blev en stor succes. Serien udkommer  på DVD november 2013.

Nu har I mulighed for at gense klip fra de mange produktioner og høre W&R fortælle om det altsammen. Vi tilrettelægger programmet efter jeres behov og ønsker og kan bl.a. tilbyde et  familieprogram, hvor der bliver mulighed for at gense og synge med på mange af sangene fra W&Rs store filmsangbog:

VOLDSOM VOLVO, HANNIBAL & JERRY, RIDDER LYKKE, BRUG DIT HJERTE SOM TELEFON, JEG VIL HA’ EN BABY, HEY HEY HYV, “BILL & BENT” og alle de andre.

I ser selvfølgelig også klip fra alle filmene og tv-serierne og hører (næsten) alle historierne om hvordan det hele gik til.

Har du brug for opvarmning i forbindelse med et arrangement kan vi tilrettelægge programmet efter konkrete ønsker om indhold og tema. Ligesom de herrer også gerne træder op som konferenciers/ moderators. Endelig kan de give din virksomhed det indspark og den inspiration, I måske lige står og mangler til jeres næste kundearrangement eller kursus dag.

Her er nogle af de konkrete foredrag og shows, som kan bookes.

1. Julestjerner / Jul hele året

Hør historien om Wikke & Rasmussens DR Julekalender 2012: ”JULESTJERNER”.
Og syng med på alle sangene.
De har skrevet og instrueret alle 25 afsnit – et arbejde som svarer til at skabe syv spillefilm. Hør om hvordan et så stort projekt skabes fra første idé til den færdige produktion og se klip fra det færdige resultat.
Findes både i en familievenlig version med sang og musik samt en mere teknisk informativ udgave.

2. Business eller Livet ?
-eller begge dele på en gang

Wikke og Rasmussen har haft eget filmselskab i snart 30 år og det er ikke kedeligt
når de fortæller om hvordan man kan leve af det man brænder for.
Masser af filmklip og historier fra en verden hvor liv og forretning smelter sammen.
Alle taler om arbejdsglæde: Hør hvordan man kan blive i højt humør af at gå på arbejde.

3. Fra Voldsom Volvo til Flyvende Farmor og Julestjerner

Wikke og Rasmussens store medieshow med det hele. Masser af filmklip og historier fra de mange film og tv-serier. Bl.a. fra DRs nye store Julekalender ”Julestjerner”, som W&R står bag.

4. Fra Bog til Film

Wikke og Rasmussen benytter ofte bøger som forlæg til deres film: De har filmatiseret alt fra Kim
Fupz til Sven Åge Madsen og arbejder nu med en filmversion af deres egen bog
”Du ser spøgelser Arne”. Der er stor forskel på en bog og en film.
Kom og hør hvad der foregår i de to herres værksted. Med klip fra de forskellige produktioner.