Mattias Hundebøll
Konferencier, vært, moderator, live-interviews, podcaster, foredrag og underholdning. Få en af Danmarks mest rutinerede og charmerende værter til at sætte prikken over det berømte ”i” til jeres fest/arrangement.
Mattias Hundebølls erfaring strækker sig helt tilbage fra en fortid som professionel musiker/sanger, over jobs som studievært, interviewer, vært på tv-transmitterede awardshows, store live-events og indsamlingsshows på TV2, konferencier på musikfestivaller og som charmerende vært nogle af de største aftenunderholdningsprogrammer på dansk tv.
Mattias rummer både det seriøse og den mere løsslupne underholdning, men altid med et glimt i øjet og et kniv skarpt look. Desuden er han særdeles aktiv på sociale medier og laver nøjes udvalgte influencer kampagner, der matcher hans personlighed som meningsdanner og familiemenneske.
Således tager han også fat i faderrollen med en kærlig, men bestemt tone i podcasten Fårking Far sæson 1, som var en stor succes med mere en 200.000 lyttere. Sæson 2 blev en realitet i efteråret 2019, og i foråret 2020 tog han hul på sæson 3. Antallet af lyttede podcasts er i dag over 300.000.
FOREDRAG
Spritnyt foredrag om det at være en yngre familie i 2025:
Jeg skaber verdener til mig og mine børn
..om nære relationer, nysgerrighed, nagende tvivl og life hacks til hamsterhjulet..
Det er nemt at fare vild i det moderne forældreskab. For hvornår er man egentlig en god nok far
eller mor? For de fleste er usikkerhed og skam en lige så fast følgesvend gennem
forældreskabet, som overskud og nærvær. Og alt for ofte kan det føles som om, at man igen og
igen tager de forkerte valg, når man omringes og overvældes af hverdagens kaos, pligter,
forventninger og prioriteter.
Mattias Hundebøll er far til tre og bor i familiekollektiv sammen med sine svigerforældre og I sin
sparsomme fritid er han journalist, musiker, podcaster og af og til også en dirrende og
følelsesladet debattør, der forsøger at råbe børnenes og familiernes sag..
I foredraget "Jeg skaber verdener til mig og mine børn" deler Mattias gavmildt ud af sine egne
erfaringer, tanker og forliste forventninger, fra de sidste 10 år som selvudnævnt Fårking Far og
kommer med life-hacks til hamsterhjulet og livet som forælder. Men foredragets hovedtema
handler om, hvordan man skaber nære relationer med sine børn og bevare sin nysgerrighed og
legeglæde i et hektisk hverdagsliv.
Andre muligheder at booke Mattias til:
Den engagerede vært der binder hele arrangementet sammen. Afvikling alt lige fra interne prisuddelinger, præsentationer, live-interviews osv. Har stor erfaring med manuskript-skrivning og programopbygning.
Af underholdningskarakter kan der laves quiz (året-der-gik, musikquiz), bingo, ”Dagens Mand live”, m.m.
Endelig er Mattias også god for et foredrag og workshops om det at være en ung familie/ familiefar i dag, hvor man lægger sit liv om for at være mere bæredygtig og mindre stresset - og dermed have tid sammen. Vigtigheden af højtlæsning for sine børn.
Rim, remser & børnerock
Med udgangspunkt i sin børnebog fra 2019, "En løve i zebraklæder" - samt en række mundrette selvskrevne sange - leverer Mattias Hundebøll både underholdning, historiefortælling, sansende lyde og en kreativ rim-workshop, hvor børnene lærer at lege med ordene og skabe deres egne rim og remser.
Ca. 60 min. leg og læring i børnehøjde, som afsluttes med søverøversange, børnerock og dans!
Mattias Hundebøll gæstede Fredericia Bibliotek med højtlæsning, musik og workshop. Det var en sjov og hyggelig time, hvor Mattias med stor indlevelse læste højt af sine rim og remser, og inspirerede de fremmødte børn til at skrive deres egne rim og remser, som han også læste højt. Han spillede også nogle skønne børnesange, han selv havde skrevet. De fremmødte børn var vilde med det hele og havde en fest. Mattias leverede det hele med nærvær, overskud og godt humør” – Mette Stougaard Thomsen, arrangementskoordinator, Fredericia Bibliotek.
Nøgleord: journalist, musik, rejser, TV, værtsroller, mode, handyman, familiemenneske, Far med stort F, podcaster, samfundsrevser, økologi og bæredygtighed.
P.S. Se også profil med Hunni som er Mattias Hundebølls alias, når han leverer børnemusik.