Rie Helmer

 
rie_helmer.jpg

Rie Helmer er især kendt fra sine værtsroller på DRTV programmerne Sporløs og Aftenshowet, hvor hun viste sine evner som interviewer i årene 2011 til 2015.

I en årrække herefter har Rie Helmer været kommunikationsrådgiver i forskellige organisationer. I dag er hun selvstændig og arbejder sideløbende med PR, kommunikation, præsentationsteknik og medietræning som interviewer og ordstyrer. Hendes speciale er det gode spørgsmål, den gode historie.

Hun skræddersyr gerne et foredrag eller forløb i medietræning eller præsentationsteknik. Send en forespørgsel, se nederst på siden.

Budskabstræning
Kan du i én sætning sige, hvorfor din målgruppe skal handle med dig?

Når du først ved, præcis hvad du vil fortælle mig om dig selv eller dit produkt, bliver resten meget lettere. Det vil sige, du skal have styr på, HVAD du vil fortælle til HVEM og HVORFOR.
Med gode spørgsmål og praktiske øvelser indkredser vi sammen, hvilket budskab deltagerne gerne vil brænde igennem med. Vi finder kernebudskaber, de gode vinkler og historier, der bakker op om budskaberne og identificerer målgrupper og de rigtige kanaler.

Medietræning
 Ved du hvordan pressen arbejder, og kan du formidle dit budskab troværdigt, roligt og overbevisende?

I dette oplæg får deltagerne indblik i, hvordan medierne arbejder og journalister tænker. Vi afdækker, hvad en god historie er, og hvordan man bedst kan formidle sit budskab i en presset situation overfor en nysgerrig og måske kritisk journalist.
Oplægget indeholder realistiske interviewøvelser, evt. med kamera på.

Hendes job som journalist, moderator og interviewer tæller udover diverse debatter på Folkemødet og Bogforum, konferencer og workshops for virksomheder som Morsing, DR, TV2 Lorry, TV2, Kirkens Korshær, Det Sociale Netværk/headspace, GirlTalk.dk, CapWorks, Vores Børn Junior, Coop, STV, TV Festival, Alt for Damerne, IN, Kanal 4, Bermuda Productions, Gavefabrikken, Gyldendal, Rosinante m.fl.

Testimonials:
Velforberedt, skarp, godt overblik og glimt i øjet. Rie Helmer var ordstyrer på vores medlemsarrangement for Irma, Region København. Det er tydeligt, at hun har mange års erfaring som journalist og interviewer. Hun får hermed mine varmeste anbefalinger som interviewer og ordstyrer.

David E. Bastian-Møller, Irmas medlemsbestyrelse

Vi har haft den store glæde at have Rie Helmer som moderator både på en debat på Folkemødet på Bornholm og på Psykiatritopmøde 2017. Rie er altid velforberedt, topprofessionel og smilende, også hvis noget uforudset sker. Med sikker ro og uden selv at fylde for meget sætter hun fokus på indholdet og oplægsholderne og formår at få det bedste frem i alle. Rie har hele vejen igennem snor i tiden og overblik over den røde tråd. Man kan med andre ord trygt overlade rollen som tovholder og moderator til Rie Helmer!

Trine Hammershøy, direktør for Det Sociale Netværk.