Marie Høst
Marie Høst
Marie Høst er vært på DR’s program Prompt - om AI, robotter og tech. Hun er desuden tidligere vært på tv-programmet So ein ding og arbejder endvidere som moderator/vært, tech-journalist, podcastproducer og foredragsholder.
I efteråret 2026 udgav hun sammen med Anders Søgaard den anmelderroste bog Genskabt - om såkaldt grief tech, som de nyeste foredrag også tager under behandling.
Hun har arbejdet med digital kultur og teknologiens indvirkning på vores liv de sidste 12 år. Gennem de sidste 3 år har hun produceret og beværtet podcasten ‘Blinde Vinkler”, hvor hun afdækker de skævheder som teknologi utilsigtet skaber i vores liv. Derudover har hun beværtet og produceret podcasten ‘MEME dig til Magten’ for Politiken.
Marie er kandidat i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, og har arbejdet dokumentarisk og journalistisk på DR2 i en årrække, bla. som tilrettelægger på ‘Den 11. time’, vært på dokumentarserien ‘Den Rigeste Procent’ og vært/tilrettelægger på ‘DR2 Temalørdag LIVE: Hacking - Du er ikke alene’.
Marie Høst er en erfaren moderator og event vært på festivaler og konferencer som Techfestival, This.Conference, Bloom, DI Topmøde, CopenX og Heartland, ved flere lejligheder også som program planlægger og kurator.
Marie Høst har både kompetencer indenfor tech, medier og kultur og kan med sine værtskompetencer og journalistiske baggrund både tilrettelægge, præsentere og moderere.
NYE FOREDRAG:
5 AI-spørgsmål der optager mig lige nu
Fra arbejdspladsen til dødslejet
Vi har travlt med at indføre AI, men vi har ikke besluttet, hvad vi vil have ud af det. Marie Høst, journalist og vært på DR's Prompt, stiller fem presserende spørgsmål om kunstig intelligens, der rækker fra arbejdslivet til vores mest private relationer.
En nyuddannet fra ITU fortalte Marie i radioprogrammet Prompt, at han frygter, at hans arbejdsliv bliver at være manager for AI-agenter. Han er god til teknologien. Han er bare ikke sikker på, at han kan holde ud at læse og skrive i et chatvindue hele dagen.
Han er ikke alene. Nye undersøgelser peger på, at udmattelsen ikke kommer af at bruge AI, men af at overvåge den. Samtidig overvurderer vi systematisk, hvor meget hurtigere vi bliver, og når alle producerer mere, flytter omkostningen bare hen til kollegaen, der skal læse det.
Men AI er ikke kun noget, der sker på arbejdet. I løbet af foredraget bevæger Marie Høst sig udefra og ind, fra beskæftigelse til digitale tvillinger af både chefer og hele kloden, videre til spørgsmålet om, hvad der overhovedet er ægte, når et band med næsten en million lyttere viser sig ikke at findes.
Og til sidst helt ind i det private. For vi knytter os til maskiner langt hurtigere, end nogen havde regnet med, og markedet for digitalt efterliv vokser. Marie Høst er medforfatter til bogen ‘Genskabt, Teknologiens løfte om evigt liv’, og hun fortæller blandt andet om Katrine, der byggede en AI-version af sin afdøde mand, og om den danske sorgforsker, der foreslår, at sorgrobotter burde være receptpligtige.
Teknologien kommer, uanset hvad vi mener. Beslutningerne skal vi selv træffe.
5 AI-spørgsmål der optager mig lige nu
Om arbejde, ægthed og teknologiens løfte om evigt liv
Katrine mistede sin mand Stephan og byggede en AI-version af ham, så han kunne leve videre. Marie Høst, journalist, vært på DR's Prompt og medforfatter til bogen ‘Genskabt’, stiller fem spørgsmål om kunstig intelligens, der går fra arbejdslivet og helt ind i vores mest private relationer.
Da Katrines mand Stephan blev terminalt syg, satte de sig sammen og optog hans historier, hans stemme og hans vigtigste erindringer. Målet var at bygge en klon, der kunne leve videre, når han døde. De kom relativt let fra nul til firs procent. De sidste tyve viste sig at være svære.
Katrine er langtfra alene. Markedet for digitalt efterliv vokser, og firmaer sælger i dag abonnementer på AI-versioner af vores døde. Samtidig knytter vi os til chatbots i hverdagen langt hurtigere, end nogen havde forestillet sig. Da en sprogmodel blev slukket i februar, sørgede tusindvis af brugere over at have mistet en ven eller en partner.
Marie Høst tager publikum med gennem fem spørgsmål, der bevæger sig udefra og ind. Hun begynder på arbejdspladsen, hvor undersøgelser viser, at det ikke er brugen af AI, men overvågningen af den, der udmatter os. Derfra til digitale tvillinger, til spørgsmålet om hvad der er ægte, når både musik, influencere og jobansøgere kan være syntetiske, og videre til vores relationer til maskiner.
Til sidst dykkes ned i hendes bog, Genskabt: Hvordan sørger man i en tid, hvor den døde kan svare? Hvad siger sorgforskningen? Og hvorfor foreslår en dansk sorgforsker, at sorgrobotter burde være receptpligtige?
Et foredrag om død, teknologi og kærlighed, og om hvor teknologien går hen og hvorfor det er vigtigt at tale om.
Kan vi tale med de døde?
Om sorg, kunstig intelligens og det digitale efterliv
Vi lever i en tid, hvor kunstig intelligens åbner døren for det ældste menneskelige håb: At overvinde døden. Ikke i himlen, men i skyen. En ny milliardindustri, kendt som "Grief Tech", spirer frem, og virksomheder tilbyder allerede nu, at du kan fortsætte samtalen med dine kære efter de er gået bort.
Men er det en trøst eller en etisk glidebane?
I dette foredrag tager tech-journalist Marie Høst publikum med ind i det digitale efterliv. Med udgangspunkt i konkret teknologi og gribende eksempler undersøger hun, hvad der sker med vores sorgbearbejdelse, når de døde aldrig bliver helt stille.
Foredraget er en tankevækkende rejse ind i en fremtid, der allerede er her – en fremtid, der udfordrer vores grundlæggende opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske, og hvornår man egentlig er "væk”.
Foredrag: Samtaler om kunstig intelligens
Pludselig taler alle om kunstig intelligens. Både vores hverdag og vores forestilling om fremtiden har med ét taget en drejning - og vi veksler mellem frygt og fascination. Kunstig intelligens er allerede med til at forme vores relationer, vores måder at arbejde på og i det hele taget være mennesker på. Og det er vigtigere end nogensinde at forstå mekanismerne bag og tale om hvordan vi ønsker samspillet mellem menneske og maskine skal foregå.
Med udgangspunkt i podcasten ‘Blinde Vinkler’ om teknologiens indvirkning på os mennesker, tager techjournalist Marie Høst dig igennem kritiske kunstig intelligens emner som: Skal AI risikovurdere børn? Hvem ejer det AI skaber? AI & misinformation, Kan man være ven med en AI? Vil du leve videre som AI? og Tager AI dit job?
Gennem klip fra samtaler med nogle af de mest vidende mennesker i feltet og glimt fra internetdybet udfoldes problematikkerne og inviterer til eftertanke.
Et foredrag for dig, der er nysgerrig på, hvordan kunstig intelligens kommer til at forandre vores verden.
Foredrag: Kunst uden kunstnere? AI’s kreative potentiale og udfordringer
Kunst og kultur har altid været drevet af mennesker – af vores kreativitet, følelser og evne til at fortælle historier. Men hvad sker der, når kunstig intelligens begynder at spille en aktiv rolle? Når AI skaber musik, maler billeder, skriver bøger og endda optræder på scenen?
Techjournalist Marie Høst tager dig med på en rejse gennem kunstig intelligens’ voksende indflydelse på kulturlivet. Med eksempler fra scenekunst, museumsverdenen, litteraturen og musikbranchen udforsker hun både de nye muligheder og de etiske dilemmaer:
Kan maskiner være kreative? Hvem ejer AI-genereret kunst? Hvad betyder deepfakes og syntetiske stemmer for musik, film og scenekunst? Og hvad betyder det for kunstnere og kulturinstitutioner, når teknologien kan efterligne – eller måske endda overgå – menneskelig skabelse?
Foredraget trækker på samtaler fra podcasten *Blinde Vinkler* og giver et indblik i, hvordan AI ikke bare ændrer måden, vi skaber kunst på, men også hvordan vi oplever og forstår den.
Et foredrag for dig, der er nysgerrig på, om kunstig intelligens vil blive kulturens medskaber – eller dens konkurrent.