Peer Kaae

 

Peer Kaa

Peer Kaae (f. 1965) journalist, foredragsholder og forfatter til en række bøger i true crime-genren. Han har blandt andet skrevet bestsellerne om Dobbeltmordet På Peter Bangs Vej, Maries Morder og Den Dømte Mand, som gjorde han blev indstillet til Cavlingprisen. I 2021 udgav han 3 er løgnerens tal.

Peer Kaa har skrevet ikke færre end 15 bøger igennem årene, og heraf adskellige bestsellers. Han er en udbredt og trænet foredragsholder og har publikum i sine hule hånd i forhold til især de kriminalsager, han har undersøgt og beskrevet, gerne ud fra andre vinkler end de sædvanlige.

Seneste har han i 2023 udgivet bogen Jagten på Stine Geislers morder, som aldrig er blevet opklaret, og som han selvfølgelig gerne kommer ud og holder foredrag om.

I et lidt bredere perspektiv og top aktuelt pga. det populære primetime TV program på TV2: BEDRAG, går Peer et spadestik dybere i forhold til true-crime mekanismer og teknikker i forbindelse med opklaringarbejdet med dette foredrag:

SÅDAN SPOTTER DU EN LØGN . . .

Peer Kaae fortæller med udgangspunkt i bestsellerbogen ”3 Er Løgnerens Tal” i dette foredrag om Statement Analysen, der er udviklet af CIA, og som er det mest præcise værktøj til at afdække om en person lyver. Der findes ikke gode løgnere, men kun dårlige lyttere…

Peer Kaae er uddannet Statement Analytiker. I dette foredrag sætter han jer ind i teknikken, som både CIA og Den Israelske Efterretningstjeneste har udviklet til at gennemskue en løgner.

På to timer får du alle redskaberne til at gennemskue bedrag – blot ved at analysere på de ord, som løgnerens hjerne vælger. CIA har nemlig afdækket en række mønstre i løgnerens sprog, som Peer Kaae sætter publikum ind i ved talrige eksempler.

Peer Kaae vil med udgangspunkt i sin bestsellerbog ”3 Er Løgnerens Tal” også inddrage publikum - og vise statement-analysen i aktion - både i forhold til hverdagens løgne og hele vejen op til berømte true-crime-sager som mordet på Olof Palme, John F. Kennedy og mysteriet om den forsvundne pige Maddie McCann.