Aske Juul Lassen

 

Aske Juul Lassen

Aske Juul Lassen er en af landets førende aldringsforskere. Han har en dyb forståelse for, hvad alder og aldring betyder for vores måder at være i livet på. Han er en erfaren foredragsholder, der altid tager udgangspunkt i det levede liv.

Aske er lektor på Københavns Universitet og driver ved siden af firmaet ’Den tredje akt’, hvor han formidler gennem bøger, artikler og podcasts. Han har udgivet bøger om den nye generation af ældre, om alderisme og om pensionsovergange og et utal af videnskabelige artikler, kronikker mm. om det aktive ældreliv. Hans oplæg tager udgangspunkt i både hans egen forskning, men også i filosofi, psykologi, antropologi, neurologi, statistik og kunst om aldring.

Han er etnolog af baggrund. Så hans måde at forske i aldring på tager udgangspunkt i dagliglivet, hvor han gennem interviews og deltagerobservationer undersøger, hvad aldring vil sige. Han optræder tit i medierne og er ekspert i at gøre det komplicerede simpelt uden at miste blikket for alle nuancerne.

Foredrag:

De nye gamle
Bogen De nye gamle, der udkom i april 2025, handler om den nye generation af ældre, der er ved at omskrive alderdommen. Den samme generation der skabte ungdomsoprøret, er nu ved at skabe ældreoprøret. Igennem 14 års forskning i aldring har Aske set, hvordan den nye generation af gamle engagerer sig i samfundet, i hinanden og i sig selv. Mange starter et nyt kapitel i livet, når de kommer op i alderen – og det kapitel handler mere om udvikling end om afvikling.

Oplægget viser, hvordan vi har misforstået alderdommen. Det fokuserer på, hvad vi bliver bedre til med erfaringen, hvad de nye gamle bidrager med i samfundet, hvorfor man ikke skal jage evig ungdom, og hvorfor vi bliver lykkeligere, når vi bliver gamle.

Gode og lange arbejdsliv
Igennem diverse forskningsprojekter har Aske forsket i seniorernes arbejdsliv. Flere og flere af os fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, selvom den er stigende. Rigtig mange seniorer vil gerne fortsætte med at arbejde, hvis bare de får mere indflydelse på deres arbejdsforhold. Aske fortæller om, hvordan arbejdspladser kan skabe de bedste betingelser for et meningsfuldt og langt arbejdsliv. Her er konkrete værktøjer, der hjælper både ledere og medarbejdere med at udnytte seniorers kompetencer, og hvorfor aldersdiversitet er en styrke for enhver organisation.

Dette oplæg kan både tage udgangspunkt i en arbejdsgiver- og en arbejdstagervinkel.

Pensionsovergangen
Pensionsovergangen er en af livets store overgange, men alt for ofte kommer folk blot dumpende ind i den. Hvis du forbereder dig godt, og tænker over hvad det er for et kapitel, du er ved at tage hul på, bliver din pensionsovergang ofte bedre.

Vi har i gennemsnit mange år foran os, når vi bliver pensionerede. Mange seniorer lever mange år i en gråzone mellem arbejde og pension, og engagerer sig med hud og hår i både lidt arbejde og nye interesser. Det er ofte en periode fyldt med engagement og udvikling. Langt de fleste af os kommer godt igennem overgangen, men lige omkring selve tilbagetrækningen, oplever mange en identitetskrise. Oplægget tager udgangspunkt i bogen Livets tredje akt, som Aske senere har oversat til Sundhedsstyrelsen råd på området.

Med udgangspunkt i en række cases udfolder Aske, hvilken rolle pensionen i dag spiller i vores samfund, og hvad du selv kan gøre for at få en god overgang og en meningsfuld pensionisttilværelse.  

Alderisme og alderskult: Når alderen bliver et problem
I starten af livet er vores alder noget, vi præsenterer os med. Vi er stolte af den og glæder os til at blive ældre. Som vi bliver ældre, bliver alderen et problem, vi ønsker at skjule. Men hvorfor egentlig?

Alder er en standard vi bruger til at indrette samfund med. Men alder er også ladet med normer og kultur. Vi bruger alderen til at kategorisere hinanden med. Og vi bruger alderen til at sætte os selv i en boks, der er med til at bestemme vores adfærd.

Oplægget viser hvordan alderisme – altså fordomme og diskrimination baseret på alder – er et problem i vores samfund, og tager udgangspunkt i fødselsdagens skiftende betydning gennem livet. Det viser hvordan alderisme kommer til udtryk, og hvor det er på spil. Og den viser, at det ikke behøver at være sådan.